Hjælp til

Depression

 

En depression kan opstå mere pludseligt eller komme snigende over tid. Det er en udbredt lidelse, som rammer et stigende antal mennesker verden over. I følge Verdens Sundheds Organisationen (WHO), er depression den fjerde hyppigste sygdom i verden. Alene i Danmark vil hver femte dansker på et tidspunkt opleve at få en depression.

 

Depressive symptomer kan være:

  • Udtalt tristhed
  • Manglende energi
  • Søvnbesvær
  • Manglende overblik
  • Koncentrations- og hukommelsesproblemer
  • Manglende eller nedsat seksuel lyst
  • Skyldfølelser og selvbebrejdelser
  • Ændring i appetit og vægt

 

Depression kan udløses af en lang række faktorer som fx:

  • Langvarig stress og udbrændthed
  • Store livsforandringer
  • Sorg og tab i forbindelse med fx sygdom og dødsfald
  • Arvelig disposition
  • For store krav og forventninger fra og til dig selv og dine omgivelser

 

Du kan læse mere om depression på www.depressionsforeningen.dk

 

 

Angst

 

Angst er en udbredt psykisk lidelse, som dækker over en lang række forskellige tilstande. Angst er oftest forbundet med ubehagelige følelser af, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det. Når en person udvikler en angstlidelse, kan der være både disponerende faktorer (fx genetiske, tidlige biologiske eller psykologiske skader, sociale belastninger) samt udløsende faktorer (fx traumer og fysisk sygdom) til stede. Der er sammenfald mellem angsttilstande og andre psykiske lidelser som fx depression og misbrug.

 

Forskellige former for angst:

  • Panikangst – pludselige angstanfald ofte uden varsel
  • Generaliseret angst – vedvarende og påtrængende bekymringer og negative forudsigelser
  • Fobier – enkelt fobier som fx angst for at flyve, gå til tandlæge og nåleskræk
  • Socialfobi – i specifikke eller mere generelle sammenhænge fx præstationssammenhænge med frygt for andres kritiske opmærksomhed eller frygt for, at angstsymptomerne opstår i samværet med andre
  • Agorafobi – er forbi for åbne pladser eller sociale situationer med mange mennesker til stede
  • Tvangstanker og Tvangshandlinger også benævnt som OCD – opstår bl.a. i forsøget på at undgå ubehag og katastrofetanker, dvs. tankerne er ufrivillige forestillinger - handlinger iværksættes for at hindre en frygtet og oftest usandsynlig begivenhed.

 

Fælles kendetegn ved angst kan være:

  • Oplevelse eller vurdering af trussel
  • Kropslige symptomer som hjertebanken, spændinger i brystet, svedture, mundtørhed, sitrende/rystende fornemmelse, fornemmelse af uvirkelighed, generel kropslig uro mm.
  • Kropslige symptomer vil ofte forværre angsten, og resultere i angst for angsten
  • Følelser af skyld og skam
  • Koncentrations vanskeligheder

 

Du kan læse mere om angst på www.angstforeningen.dk

 

Stress

 

Stress kan være en hjælpsom og hensigtsmæssig reaktion, fx i forbindelse med at skulle præstere optimalt under krævende forhold.

Stress kan også blive uhensigtsmæssig, når krop og psyke gennem længere tid har været overbelastet, dvs. når vi udsættes for krav, forventninger og belastninger, som vi oplever ikke at kunne løse, eller som opleves at true vores velbefindende. Når der gennem længere tid er ubalance mellem krav og forventninger udefra eller fra os selv og de ressourcer, som vi oplever at være i besiddelse af, kan det føre til uhensigtsmæssig stress og udbrændthed.

Stress kan ramme os alle, ofte når vi mindst venter det. Stresssymptomer kan være meget individuelle. De fungerer som kroppens signal om, at der er noget galt, og vi bør stoppe op.

 

Symptomer på stress kan være:

  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Hyppige infektioner
  • Indre uro
  • Hovedpine
  • Træthed eller generel søvnbesvær
  • Tankemylder
  • Koncentrations- og hukommelsesproblemer
  • Irritabilitet
  • Søvnløshed
  • Nedsat præstationsevne
  • Øget brug af stimulanser
  • Angst og depression

 

Langvarig stresspåvirkning kan på længere sigt øge risikoen for mere alvorlige helbredsproblemer, som forhøjet blodtryk, åreforkalkning, blodpropper, diabetes, psykisk sygdom mm.

 

Du kan læse mere om stress på www.stressforeningen.dk

 

Krise og sorg

 

En krise kan være akut eller have stået på i længere tid. Kriser opstår på grund af ydre begivenheder, hvor man fx oplever at have mistet, eller oplever en trussel om at miste noget, der er betydningsfuldt.

Fx i forbindelse med:

  • Vold og seksuelle overgreb
  • Fyring
  • Røveri
  • Ulykke
  • Dødsfald
  • Egen eller nærtståendes fysisk eller psykisk sygdom
  • Skilsmisse

 

Tilstanden er oftest kortvarig og tidsafgrænset, idet der sker en form for tilpasning. Det betyder ikke nødvendigvis, at det skete er bearbejdet, måske er det i stedet fortrængt og gemt væk. Med tiden kan man risikere, at den ubearbejdede og fortrængte krise opleves mere fastlåst, og giver sig til kende som depression, angst, fysisk sygdom eller måske som en traumatisk belastningsreaktion (PTSD).

 

En krise kan være mere livsbetinget, og betegnes som en udviklingskrise. En udviklingskrise udløses af mere naturlige forandringer i livet, som fx at blive forældre, påbegynde uddannelse eller job, pensionering mm.

 

Krise i forbindelse med tab af en nærtstående eller mistet funktioner i forbindelse med sygdom eller ulykke hos dig selv, eller hos dem du holder af, kan opleves som sorg. Sorg og sorgreaktioner opleves forskelligt fra person til person. At føle sorg er en naturlig reaktion på de forandringer, der er opstået efter tab.

Reaktioner på sorg kan være:

  • Tristhed
  • Søvnproblemer
  • Bekymring for fremtiden
  • Håbløshed
  • Kaotiske tanker
  • Manglende perspektiv og livslyst
  • Vrede og frustration
  • Isolation

 

Sorg processen kan forsinkes, hvis man ikke tillader sig selv at sørge, og i stedet forsøger at holde sorgen på afstand ved hjælp af fx arbejde, praktiske gøremål og/eller tage sig af nærtstående, der måske også er ramt at tabet. Sorg der ikke får lov at udtrykkes og være til stede, kan medvirke til, at man måske reagerer voldsommere på senere oplevelser af tab, øget risiko for depression mm. Sorg kan også opleves som kronisk eller fastfrosset, hvis den tager over og fylder hele livet. Man kan være bange for at give slip og komme videre med livet, og sidder i stedet fast i minderne om det tabte.

 

Du kan læse mere om krise og sorg på www.danskkrisekorps.dk

 

 

Forsøgt selvmord og selvmordsovervejelser

 

Mange mennesker oplever perioder i livet hvor de føler, at de ikke kan magte de udfordringer de står med fx i forbindelse med svær psykisk eller fysisk sygdom, sorg og krise mm. Der kan være mange og meget forskellige belastninger. For nogle kan dette føre til selvmordstanker, og uden den nødvendige hjælp kan krisen føre til selvmordsforsøg og selvmord. Overvejelser om eller forsøg på selvmord er i de fleste tilfælde ikke et udtryk for et ønske om at dø, men mere et udtryk for, at livet føles uoverskueligt.

 

Det kan være skræmmende at nå helt der ud, hvor man overvejer om livet er værd at leve. Et selvmordsforsøg eller overvejelser om selvsamme kan ofte være forbundet med følelser som håbløshed, skam og skyld over for sine nærmeste og angst for, om man en dag ikke længere kan være med sine smertefulde tanker og følelser, og i stedet vælger at tage sit eget liv.

 

Som pårørende eller ven til en person, der har forsøgt eller overvejer selvmord, er det vigtigt at tage det alvorligt. Spørg ind til vedkommende og giv udtryk for din bekymring. Opsøg hjælp fra andre og få snakket om det du oplever, og er bekymret over. Tag ikke mere på dine skuldre end du kan bære.

 

Du kan læse mere om forsøgt selvmord og selvmordsovervejelser på www.livslinien.dk www.selvmordsforskning.dk

 

 

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)

 

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en stresstilstand, der kan udløses af forskellige former for traumatiske hændelser, såsom overfald, voldtægt, krigshandlinger, naturkatastrofer, røveri, voldsom ulykke mm. Hændelser hvor man har haft en oplevelse af at være i fare, eller oplevet en reel trussel om død eller alvorlig fysisk tilskadekomst. Stresstilstanden kan også udløses ved, at være vidne til at andre mennesker bliver truet på liv og førlighed.

Traumatiske symptomer opstår pga. ubalance i det autonome nervesystems evne til selvregulering. Det autonome nervesystem regulerer kroppen i forhold til, om vi fx kan hvile under trygge forhold eller modsat oplever, at vi bliver truet eller er i fare, hvilket aktiverer vores automatiske overlevelsesreflekser.

Et traume er både en psykologisk og fysiologisk oplevelse, også selvom den traumatiske begivenhed ikke har forårsaget nogen direkte skade på kroppen.

 

Der er fire forhold eller grupper af symptomer, som er mest centrale ved PTSD.

 

  • Genoplevelse af traumet (flashbacks): flashbacks er meget levende genoplevelser af det traumatiske, hvor man ser situationen for sit indre blik. Det er oplevelser, der kan sættes i gang af fx lyde, lugte og synsindtryk. Flashbacks kan være meget angstprovokerende, og opstår ofte meget tilfældigt og pludseligt.
  • Øget vagtsomhed (hyperarrousal): en følelse af at være konstant på vagt, at være rastløs, søvnbesværet, irritabel og vred. En oplevelse af at fare sammen ved lyde og pludselige bevægelser, samt aldrig at kunne slappe af.
  • Undgåelse: undgåelse af begivenheder, steder og situationer, som minder om den traumatiske oplevelse, eller som man tror kan fremprovokere genoplevelses symptomer. Undgåelsesadfærd fører ofte til øget isolation.
  • Hukommelsesproblemer og personlighedsændringer: det kan være svært at koncentrere sig, hvis man konstant er på vagt, hvilket vanskeliggør indlæring af nye ting, samt at huske det som man gerne vil huske. Undersøgelser viser, at de områder i hjernen som er forbundet med at huske, fungerer dårligere. Personligheden kan opleves som værende ændret, både af personen selv og af pårørende, og det kan være svært at rumme andre mennesker, at være den opmærksomme og kærlige forælder mm.

 

Du kan læse mere om PTSD på www.ptsdidanmark.dk

 

 

Kroniske smertetilstande

 

Smerter regnes oftest for kroniske, når de har varet i over seks måneder. Det vil sige at det er længere varende smerter, som kan forsvinde igen, men de kan også risikere at fortsætte resten af livet. Måske kender du allerede årsagen til dine smerter, men for mange forbliver årsagen ukendt eller delvist ukendt. Kroniske smerter kan opleves på alle mulige måder i kroppen, afhængig af den eventuelle årsag til smerterne, men også afhængig af din psykiske tilstand. Der er stor gensidig påvirkning mellem det fysiske og psykiske, når det drejer sig om kroniske smerter. Dine smerter vil kunne opleves stærkere i perioder med psykisk ubalance, og omvendt vil du, når du oplever mere intense smerter, kunne føle dig mere psykisk sårbar.

 

Kroniske smertetilstande kan desuden medføre:

  • Mistet livsglæde eller depression
  • Træthed og nedsat fysisk aktivitet
  • Koncentrations- og hukommelsesproblemer
  • Social isolation
  • Usikkerhed og angst

 

Kroniske smerter kan være forbundet med store fysiske, psykiske og sociale omkostninger, idet der ofte kæmpes en daglig kamp mod smerter, der måske aldrig aftager eller hører op. Denne kamp er meget energikrævende, og i mange tilfælde kan man risikere, at smerterne forværres. Mange undersøgelser viser, at forsøg på at reducere kroniske smerter, er meget lidt virksomt. Især kan smertestillende medicin være forbundet med bivirkninger både fysisk og psykisk. Meget af den lidelse, som er forbundet med at have kroniske smerter, hænger ofte sammen med forsøget på at slippe af med smerten, eller kontrollere den. Jo mere du forsøger at ændre på det, som ikke lader sig ændre, jo dårligere kan du risikere at få det.

 

Du kan læse mere om kroniske smertetilstande på www.faks.dk eller på www.gigtforeningen.dk

 

 

Problemer med selvværd

 

Der kan være mange årsager til selvværds problemer. Oftest skyldes det en høj grad af selvkritik og strenghed vendt imod egen person samtidig med, at forventningerne til egen formåen er tårnhøje. Mange mennesker kan nikke genkendende til en hård og ufølsom tone over for sig selv.

Vi lever i dag i et samfund præget af fremdrift og ofte urealistiske idealer, hvor vi alt for nemt risikerer, at træde ved siden af. Vi kan derfor være tilbøjelige til at presse os selv, og når vi uundgåeligt kommer til at fejle, rettes kritik og fjendtlighed indad mod os selv. Et lavt selvværd kan være forbundet med oplevede vanskelige vilkår under opvæksten, manglende anerkendelse fra omgivelserne, mobning, en oplevelse af at være anderledes mm.

 

Et lavt selvværd kan på længere sigt føre til udvikling af stress, angst og depression, idet man ofte forsøger at kompensere for de selvkritiske tanker og følelser, ved at præstere endnu mere, og derved overforbruge sig selv.

 

Lavt selvværd kan være kendetegnet ved:

  • Utilstrækkelighedsfølelse
  • Hård og ufølsom tone rettet mod egen person
  • Grundlæggende fornemmelse af ikke at være god nok
  • Skamfuldhed over ikke at leve op til egne forventninger
  • Overskridelse af egne grænser

 

 

Spiseforstyrrelser

 

Spiseforstyrrelse er en samlet betegnelse for flere lidelser, som er beslægtede. Bedst kendt er bullimi, anoreksi og overspisning. Der kan være mange årsager til, at en spiseforstyrrelse opstår. Ofte sker det på grund af et sammenspil mellem forskellige biologiske, sociale og psykologiske faktorer. I princippet kan alle former for oplevelser og følelser, som opfattes som smertefulde og vanskelige, medvirke til udviklingen af en spiseforstyrrelse, som fx vedvarende belastende omstændigheder under opvæksten, perioder med mange voldsomme oplevelser, krise og sorg, undertrykte følelser mm.

 

Symptomer på en spiseforstyrrelse kan være:

  • Optagethed af mad – fx af at tælle kalorier, øget fokus på madlavning og madopskrifter
  • Isolation – undgår sociale sammenhænge og spiser helst alene eller på andre tidspunkter
  • Problemer med selvværd – selvkritik og skamfuldhed
  • Forsøg på at fastholde kontrol over mad, vægt, motion og følelser
  • Humørsvingninger
  • Fysiske signaler - fx hovedpine, svimmelhed, forstoppelse og mavepine
  • Optagethed af vægt og krop – fx hyppige vejninger, forvrænget syn på kroppens udseende og forsøg på at skjule kroppen
  • Problemer med koncentration – rastløshed
  • Søvnforstyrrelser

 

Du kan læse mere om de enkelte spiseforstyrrelser, deres behandling samt gode råd for pårørende på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade www.lmsspiseforstyrrelser.dk eller www.lmsnyt.dk

 

 

I tvivl

 

Er du i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe dig i forhold til ovenstående vanskeligheder, er du velkommen til at kontakte mig på 60 822 922 eller på mail gitte@psykologiaarhus.com for en uforpligtende snak.

 

Du er også velkommen til at komme ind til en gratis forsamtale, hvor vi kort kan berøre din problemstilling, og jeg kan fortælle dig om mine tanker i forhold til den psykologiske indsats.

Autoriseret psykolog i Aarhus Gitte Bundgaard

gitte@psykologiaarhus.com

Huset Blachs Gaard Vesterport 8 K | 8000 Aarhus C. | mobil: 60 822 922 | www.psykologiaarhus.com